Kurt Abildskov, pensioneret oberstløjtnant i det danske flyvevåben.


Mine oplevelser "ufo-mæssigt" i Flyvevåbnet efter 41 år som pilot.

Oplevelserne begyndte i 1952 under den første NATO flyveøvelse. Vi var stationeret på Flyvestation Karup med to eskadriller luftforsvarsjagere. Skyfri himmel - vi var fire piloter, der lå i græsset ved flyene og ventede på at blive sendt i luften. Over flyvestationen så vi da et rumskib, som med udstrakt arm fyldte ca 9-10 cm længde. Udenom kunne man se fire lysende UFOer. Vi kontaktede den stedværende radarstation, men da den kun dengang rakte til 7 km højde og rumskibet dermed var højere oppe kunne de ikke se den på scopet. De gik dog ud af bunkeren og kunne også se det. Senere fik vi at vide, at mange andre på flyvestationen så fænomenet, da vi havde orienterinsløb for det personel, der ikke var med i øvelsen. Observationen blev indberettet til hovedkvarteret, men vi hørte ikke mere om det.
NATO øvelse 1952Ved personlig at forfølge sagen fandt jeg ud af, at på samme tid stod der et lysende UFO ude over de marineskibe, som var med i øvelsen og en fotograf om bord på et af dem tog et billede af den.
Mange år senere efterlyste vi dette billede og fik det fra USA tillige med et billede af et UFO taget af John Glenn i 1962 under hans første rumtur omkring jorden.

I 1955 var jeg en dag såkaldt vagthavende pilot ved flyveledelsen i tårnet. To jagere af typen Hawker Hunter (et af de smukkeste byggede jagerfly) meldte deres anflyvning fra vest. Men pludselig sagde flyveleder Johansen: "Se, der er tre fly". Alle fire i tårnet så dem. De to Huntere "brækkede" op til medvind, mens den tredje, et UFO formet som en "tallerken" med en diameter som flyenes vingefang (ca. 15 m), fulgte lidt med, men derpå brød af og fortsatte mod nord accellererende kraftigt.

I 1956 under natflyvning kl. ca. 22 om aftenen var vi 4 natjagere, som lå i en venteposition over flyvestation Ålborg i 7 - 8 km højde. Skagen radar kaldte os på nødfrekvensen og advarede os om et uidentifiseret fly eller objekt, der ville passere os i samme højde og på en såkaldt kolisionskurs. Vi holdt skarp udkig og forbi os kom et UFO, en tydelig "tallerken facon", lysende orange og med en fart af ca. 800 km/t og en afstand af ca. 4-500 m. Ålborg radar var nu med og vi berettede, hvad vi så til flyveledelsen. Da den var ud for os, accellererede den og efter hvad de to radarstationer senere sagde, ændredes farten fra de 800 km/t til ca. 14.000 km/t på ca. 20 sekunder. Det har altid været interessant at opleve andres reaktion på noget sådant, som de egentlig ikke véd, hvad er. De vil helst ikke tale om det og ikke vide mere om det.

Som det fremgår var vi stationeret sammen med Hunterne, som opererede om dagen, mens vi opererede om natten. Flere gange blev de to jagere, som var på beredskab, kaldt til flyvestation Værløse, da man på radaren på den "sjællandske radarstion" kunne se et UFO, der stod kl. ca. 11 formiddag ud for Risø, hvor man på den tid var ved at indrette atomstationen.

I 1963 var jeg en tid sektorkontroller på centeret i Karup. Man har adgang og indirekte kontrol over samtlige radarer i landet. Kl. ca. 21 rapporterede Skagen radar et UFO ved Dronninglund i 500 m. højde. Der var en altvejrsjager på vej hjem til flyvestation Ålborg og jeg kontaktede ham og bad ham forsøge at få radarkontakt med flyets radar, men at han ikke skulle gå nærmere end 3,5 km.
Piloten fik kontakt på 9 km. afstand, men da han var inde på ca. 4 km. flyttede UFOet sig hurtigt ud til Læsø, stadig fulgt af radaren på Skagen. Da flyet var landet på Ålborg, fløj UFOet via Aså tilbage til Dronninglund. Hændelsen blev selvfølgelig noteret i logbogen og vores general var næste formiddag meget interesseret. Desuden var der mange visuelle observationer fra civile, som bekræftede hele hændelsesforløbet.

Det var selvfølgelig kendt i hele Flyvevåbnet, at jeg interesserede mig for denne sag. Derfor var der mange kolleger i tidens løb, som gerne ville vide mere ganske anonymt. Desuden fik jeg om vinteren mange henvendelser fra snerydningspersonel på Flyvestation Ålborg, som havde set UFOer stå ude i de kraftige indflyvningslys, der står i forlængelse af startbanen. Mens jeg i perioden 1980-85 var chef på flyvestation Tirstrup fik jeg mange rapporter dels fra vores eget personel og dels fra omkringboende.

I min tid som udstationeret og udlånt til bl. a. Royal Air Force, England, var det et meget anvendt emne blandt piloterne og det kunne mærkes, at chefen for RAF på et tidspunkt over BBC havde sagt, at UFOer er en realitet, men vi ved ikke, hvad det er. I Canada og Brasilien har jeg mødt tilsvarende positivitet overfor dette emne.

Det har i disse mange år været og er stadig min faste overbevisning, at man må bidrage alt det man kan for udbredelsen af kendskabet til dette emne. Alt tyder på, at vi ikke er alene i rummet og tillige, at vi ikke kan undvære assistancen derude fra på grund af den måde, vi behandler vores planet på, ikke mindst med tanken på kernevåben og kernekraft.